Koldhævede ølandsboller med kvædete

Antal:

Ca. 12 stk.

Det skal du bruge:

  • 100 g Ølands fuldkornshvedemel
  • 300 g Ølands hvedemel (du kan bruge alm. mel)
  • 75 g havregryn
  • 10 g gær
  • 2 spsk olie
  • 2 dl mælk
  • 2 dl stærk brygget Fredsted økologisk kvæde te (5 breve til 2 dl)
  • 2 spsk yoghurt naturel eller andet surmælksprodukt uden frugtsmag
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk sukker

Fremgangsmåde:

  • Bryg den stærke te og sæt den til afkøling.
  • Gæren opløses i sukkeret.
  • Den afkølede te og olie blandes i en skål sammen med mælken.
  • Kom havregryn, gæren og fuldkornshvedemelet i, samt halvdelen af hvedemelet.
  • Ælt dejen på maskine til melet er blandet ind, og kom derefter resten i.
  • Ælt nu dejen i 5 minutter på middelhastighed og kom derefter saltet i. Ælt dejen yderligere 5-6 min på høj hastighed.
  • Dejen er færdigæltet når den samler sig i røreskålen, bliver lang i strukturen og er helt glat og blank.
  • Smør en stor skål eller plastikboks med olie og kom dejen i.
  • Stil dejen i køleskabet til næste dag (skal have 12 timer minimum).
  • Tag gerne dejen ud én til to timer før den skal bages.
  • Hæld dejen ud på en melet bord og hak den ud til boller og placer dem på et stykke bagepapir. Undgå at røre for meget ved dejen.
  • Lad bollerne efterhæve på bagepapir i 30 min.
  • Varm ovnen op til 250 grader (varmluft 230 grader) og lad bageplade stå i ovnen og blive varm.
  • Pensel bollerne med mælk eller æg.
  • Sæt bollerne ind (hiv dem over på den varme plade) og skru ned på 220 grader (200 grader varmluft) efter 2 min.
  • Bag dem ved i 15-20 minutter til de lyder hule og er gyldne.