IRISH CREAM LATTE M. KAKAOSKUM

Sort te, varm mælk og blødt kakaoskum - en cremet kop ro og nydelse.

ca. 10 minutter

1-2 glas

Irish Cream Latte med kakaoskum er til dig, der elsker varme drikke med lidt ekstra forkælelse. Her kombinerer vi blød sort te med den karakteristiske smag af Irish Cream, varm mælk og et luftigt kakaoskum, der lægger sig som en cremet top. En te-latte, der både smager og føles som en caféoplevelse – bare hjemme i dit eget køkken.

Opskriften er baseret på Fredsted Irish Cream te, som har en naturlig rundhed og blid sødme. Når den får lov at simre i mælk, træder smagen for alvor frem og skaber en varm base, der spiller smukt sammen med det søde flødeskum med kakao. Det hele toppes med et drys kakaopulver – fordi det ærligt talt både ser flot ud og smager fantastisk.

Irish Cream Latte er perfekt som alternativ til klassisk kaffe latte, eller som en hyggelig treat på kolde eftermiddage. Du behøver hverken espressomaskine eller fancy udstyr – bare en gryde, en håndmixer og lysten til at lave noget lidt ekstra.

Om du nyder den alene med en bog, eller serverer den for gæster som en overraskende te-variant, så rammer den både smag og stemning. Det er te med et twist – og lidt mere forkælelse i hverdagen.

Det skal du bruge

  • 2 breve Fredsted Irish Cream sort te
  • 2 dl vand
  • 4 dl mælk/plantedrik

Kakaoskum:

  • 1 spsk sukker
  • 1 spsk kakaopulver
  • 1 dl piskefløde

Pynt (valgfrit)

  • Kakaopulver

Sådan gør du

  1. Varm vand og mælk op i en gryde. Når det begynder at koge, tilsættes tebrevene. Skru ned for varmen og lad teen simre i mælken i ca. 6-8 minutter.
  2. Pisk sukker, kakaopulver og piskefløde sammen med en håndmixer eller elektrisk mælkeskummer, til det bliver luftigt og cremet.
  3. Fordel kakaoskummet i 1–2 glas eller kopper. Hæld forsigtigt den varme temælk oveni.
  4. Top evt. med et drys kakaopulver og servér straks.

Billeder

Del opskriften