Hvid te

Ren poesi

Ifølge legenden blev den hvide te oprindelig høstet af hvidklædte jomfruer, der skar de spæde bladknopper af med sakse af guld. Læg dertil, at teen kun plukkes i det allertidligste morgengry på nogle ganske få forårsdage.

Ud over de poetiske kvaliteter understreger historien, at den hvide te er noget af det mest eksklusive og kostbare, man kan tænke sig, selvom den til dels er blevet mere kommerciel end tidligere.

 

Te når den er bedst

Bladene til den hvide te kommer fra planten Camellia Sinensis, lige som til grøn og sort te. Teen bliver bedst, når planten vokser på bjergsider højt til vejrs. For ganske vist udvikler planterne sig langsommere i højderne, men til gengæld opnår teen en finere kvalitet. Til forskel fra sort og grøn te, produceres den hvide te kun i små mængder.

 

På fornavn med farven

Navnet har den hvide te fået på grund af sit udseende. Når teen plukkes, er topskuddene beklædt med fine hvide dun. Topskuddene får lov til at visne naturligt, før de dampes let og tørres for at fjerne bladenes fugtindhold. Derefter ligner tebladene ”sølvnåle” eller små hvide blomster parat til at folde deres poetiske duft og smag ud i koppen, også kaldet ”silvertips”.

Dog kan den mere kommercielle hvide te ses værende mere grønlig i udseende.

 

Det hvide guld

Smagen af hvid te er lige så eksklusiv som auraen omkring den. Elegant, raffineret, blød og begavet med en svag sødme, der skærper sanserne uden at overvælde smagsløgene.

 

Godt for helbredet

Hvid te er ufermenteret og alt i alt den mindst forarbejdede te. Bladene tørres ved lidt under 40 grader, hvilket betyder, at teens gode stoffer bevares på bedste vis. t te. Hvid te tilskrives et utal af positive påvirkninger af vores sundhedstilstand. Kineserne bruger for eksempel hvid te til at nedsætte kropstemperaturen, modvirke væskeophobning samt til stimulering af tarmsystemet[1]. Selv kosmetikindustrien har fået øje på den hvide te’s fantastiske egenskaber og bruger betydelige mængder i masser af cremer.

 

Brygges med omhu

Brug frisk koldt vand fra hanen. Temperaturen skal være mellem 70 og 80 grader til hvid te. Tjek emballagen for nøjagtig temperatur og trækketid. Hvid te har en let og mild smag og optagelsen af teens koffeinindhold er ganske sparsom, hvorfor den fejlagtigt ofte betegnes som koffein-fri. Dette skyldes den hvide tees høje indhold af L-theanin der nærmest neutraliserer de negative effekter koffeinen har på kroppen. Den hvide te kan med fordel drikkes til og efter et måltid, da den siges at være god for maven.

 

Dejlig døgnet rundt

Den hvide te er ufermenteret, mild, og har en særlig delikat og blød smag. Idet at optagelsen af koffein fra denne te er begrænset, kan teen nydes til en uvilkårlig lejlighed også om aftenen.

 

Te til enhver tid

Hvid te er mild og behagelig med en fin forfriskende aroma. Smagen er rund og blød som fløjl med en spæd blomsteragtig tone. Den hvide te kan næsten trække uendeligt uden at blive det mindste bitter. Teen kan med fordel nydes til et måltid eller drikkes efter maden.

 

Ret til te

Te kan drikkes til al slags mad. Men lige som med vin vælges te efter, hvor god den er til at understrege menuen. Visse typer te passer mere eller mindre godt til bestemte retter og smage. Det være sig den salte, søde, bitre eller syrlige. Ved at vælge en bestemt te til bestemt ret mad, får man den forening af smagsstoffer, der giver den bedste gastronomiske oplevelse.

Da den hvide te er sart og blid i smagen har den svært ved at hamle op smagsmæssigt med krydrede og kraftige smagsnuancerede retter, den grønne te er lidt mere bitter og kan derfor gå bedre i disse tilfælde.

Ønsker man fx at fremtone en speciel smag, er den hvide te ganske raffineret og diskret. Det gør det nødvendigt at overveje omhyggeligt, hvad man kombinerer den hvide elegantier med.

 

0