Langtidsbraiseret ribbensteg med julete

Antal:

4-6 personer

Det skal du bruge:

  • Ca. 1,5 kg ribbensteg
  • 2 æbler
  • 1 ubehandlet appelsin
  • 2 løg
  • 10 laurbærblade
  • 4 hele nelliker
  • 4 breve Fredsted Julete
  • ½ liter vand
  • Groft salt
  • Peber

Fremgangsmåde:

  • Bryg juleteen af ½ liter vand og de 4 tebreve efter pakkens anvisning og hæld teen op i et ovnfast fad
  • Skær æbler, appelsiner og løg ud i store tern og læg dem i fadet sammen med nelliker
  • Krydr med salt og peber
  • Læg ribbenstegen i fadet og fordel laurbærbladene mellem sværene. Krydr med groft salt og peber
  • Tilbered ribbenstegen i ovnen i 3-4 timer ved 110 grader. Skru ovnen op på 200 grader de sidste 15-20 min, så sværen bliver sprød