Lakridsis med ´Breathe!´

Lakridsis med ´Breathe!´

Antal

1 liter

Det skal du bruge

4 breve f. by Fredsted ”Breathe!” 4 pasteuriserede æggeblommer 125 g rørsukker 4 dl piskefløde 1 dl mælk 1 tsk. lakridspulver Evt. lakridssirup

Sådan gør du

Varm mælken op og kom tebrevene i mælken. Når mælken er blevet varm (må ikke koge) tages mælken af varmen. Lad mælken med teen trække i 10 min inden du tager brevene op. Lad mælken køle helt af. Pisk rørsukker og æggeblommer sammen til en luftig masse. Pisk den afkølede mælk ind i massen. Kom lakridspulveret i fløden og pisk den til blød flødeskum. Vend forsigtigt flødeskummet sammen med sukker, æggeblomme og mælk. Fordel massen i en beholder og stil i fryseren.

Tip

Du behøver ikke røre undervejs i den her is. Men hvis du har lyst til at give isen et ekstra pift kan du efter ca. 2 timer røre en sirup ud i isen for at få fine lakridsstriber.

Produkter i denne opskrift

0