Te & trends

Teens udvikling

Te har inden for de seneste år oplevet en renæssance, i takt med moderne forbrugere i den grad har fået øjnene op for teens verden.

Der stilles i langt højere grad end tidligere krav til såvel udvalget af smagsvarianter, som de funktionelle fordele der ofte associeres med te.

I ´gamle dage´ i Europa var te, ligesom kaffe, kendetegnet ved kun én type drik, sort te med mælk og sukker, der så til gengæld blev nydt på alle tidspunkter af dagen og uafhængigt af lejligheden. I dag er vi, som forbrugere, kendetegnet ved at have væsentligt mere nichebetonede og specifikke behov, hvilket også er tendensen inden for te.

Vores præferencer for te varierer både i henhold til de forskellige te sorter, ligesom man inden for hver kategori, ofte har forskellige smagspræferencer alt afhængigt af hvilket tidspunkt og situation der er tale om.

Den kop te man foretrækker som opkvikkende morgen-te eller som et nydelses øjeblik i en hektisk arbejdsdag er altså ikke længere nødvendigvis den samme som man nyder om aftenen når man skal hygge med familien, eller lige inden man skal sove.

Her kan du læse mere om hvilke typer teer der egner sig godt til dagens mange te-øjeblikke

Sort te er stadig den klassiske favorit, men efterspørgslen på grøn te, samt urte- og frugtteer er steget markant.

Dette skyldes i høj grad den stigende interesse for sunde og naturlige produkter, der samtidig skaber en følelse af nydelse og velvære i en ellers ofte travl hverdag.

Flere undersøgelser har efterhånden bevist teens mange fordele, eksempelvis grøn og hvid te, der med sit særligt høje indhold af antioxidanter, er gavnlig i flere henseender[1][2].

Smagstrends

Inden for smagspræferencer ses ligeledes en stigende efterspørgsel på spændende og nytænkende kombinationer og varianter.

Smage og råvarer som er populære inden for andre fødevaregrupper ses ofte implementeret i teer, hvilket gør at man ofte ser bestemte ingredienser blive ekstremt udbredte, på tværs af forskellige varegrupper.

Hos Fredsted er den allervigtigste ideologi at vi fortsat, efter mere end 100 år, stadig forsøger at nytænke teen og udfordre danskernes vanetænkning. Derfor er vores nye sortiment også en sammensætning af de mere klassiske varianter, sammen med en masse spændende smagssammensætninger, der netop lægger sig op af de tidens hotteste trends.

Vi har udviklet en bred vifte af smagsindtryk og varianter, så der er noget for enhver smag til ethvert øjeblik.

Smagene er blevet mere komplekse og det er ikke ualmindeligt at kombinere krydderier, urter, frugter og bær med hinanden. Det ses især inden for urteteer, der ofte er en fusion mellem mange forskellige smage og råvarer.

Lakrids, mynte og ingefær er eksempler på populære smagsgivere, der i højere grad, sammensættes med forskellige frugter og bær. Dette giver nytænkende og utraditionelle te-oplevelser som er tiltalende og tilfredsstillende for nye såvel som eksisterende behov.

0